MusikKoncerter til børn og voksne MSO og hustruen, Anna Britt Mathiassen, tilbyder koncerter for børn og deres forældre. Sangene er ofte af uddrag fra børne-CD'en 'Når far og mor får Tid', men repertoiret kan kombineres med andre børnesange - herunder jule- eller fødselsdagssange. Sangene er arrangeret og instrumenteret af MSO. Hvis du vil høre eksempler fra cd´en "Når far og mor får tid", klik her. En af anmeldelserne fra fagbladet Jargoo lød sådan her: "Når mor og far får tid tilhører den gode traditionelle børnemusik der forhåbentlig aldrig forsvinder, men samtidig har det svært og unægtelig er svær at opdrive. Svær fordi den børnemusik der i dag indtager både børneværelset og mange institutioner, ofte er "glimmer-arrangeret" fraseret rytmeboksmusik, hentet i subkulturens "Du er for lækker" genre. "Når mor og far får tid", er den diametrale modsætning til børnemusikkens popunivers. Modsætning fordi der her er tale om en samling gode klassiske børnesange der bliver bedre og bedre hver gang man lytter til dem, og fordi de er tro mod både teksterne og musikken. Der er ingen tvivl om de 6 stjerner til denne produktion". MSO og Anna Britt har også voksenrepertoire, som kan sammensættes til lejligheden - primært inden for jazz, musical, klassisk og visesang. Uddannelse MSO's musikalske uddannelse består af privatundervisning i guitar, klaver, sang, komposition, direktion samt en kandidatuddannelse i Musikvidenskab fra Københavns Univerisitet og Royal Holloway University (UK) Guitar MSO blev undervist i klassisk guitar i årene1970-84, (primært af Svend Nielsen), i jazz-guitar fra 1979-82 (Morten Højring) og i Latin fra 2001-03 (Palle Windfeldt). I de senere år har guitaren mest været brugt som akkompagnement til MSOs egne sange eller i forbindelse med optræden med Anna Britt Hjarnø Mathiassen. Piano MSO studerede klaver fra 1979-93 med diverse lærere. Nogen stor pianist blev han aldrig. I dag bruger han mest klaveret som værktøj i forbindelse med komposition og arrangement. Sang MSO er høj tenor (c1) (efter kl. 15.00) og han har optrådt i både professionelle og amatørkor siden 1979. Han har modtaget undervisning i klassisk sang af bl.a. Niels Brincker, Bodil Kristensen, John Guttmann Sørensen, Ulrik Cold and Bodil Øland, samt musical-sang af Bente Zaber. Han har haft ledende roller i én opera (”Hvad Fatter gør.. (Allun Hottinot), én musical (Hello Dolly), én operette (”Sommer i Tyrol”) og ét requiem (Mozarts Requiem). Komposition MSO studerede komposition fra 1974-82 under Svend Nielsen og fra 1992-93 under Brian Dennis (England). I forbindelse med opholdet på Royal Holloway and Bedford New College (England) modtog han desuden undervisning i en række kompositoriske teknikker, såsom kontrapunkt, Palestrina stil, sonate form, fuga, bigband arrangement, etc. Det blev dog de mindre, symfoniske værker samt korværker i klassisk stil, MSO specialiserede sig i, men også rytmiske arrangementer for kor (ikke mindst fra perioden med Gentlemen Harmony (se længere nede)). De kompositoriske teknikker blev også benyttet i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med cd’en, Regn, blæst og Sol (People’s Press, 2005), hvor Anna Britt Hjarnø Mathiassen og MSO synger og spiller MSOs arrangementer til tekster af Halfdan Rasmussen og faderen Ib Spang Olsen, hvis tegnefilm MSO tidligere har lavet musik til. Gentlemen Harmony Gennem årene har MSO deltaget i forskellige musikalske grupperinger (hverm husker f.eks. ikke jazzbandet ”the Great Pretenders”?). Fra 1992-2002 deltog han i oktetten, To Hear From Eternity (senere kaldet Voice By Choice) og mandskvartetten, Gentlemen Harmony, som han i en periode skrev både tekster, melodier og arrangementer til. Gentlemen Harmonys musik udviklede sig til en blanding af traditionel jazz og barbershop (ofte med undersættelser af MSO) kombineret med repertoire fra vaudeviller og tegnefilm. På sine bedste dage kunne det være meget morsomt og involvere mærkelig koreografi. Kvartetten er opløst, men kan formodentlig genforenes på foranledning.
|
|