SansetrænerI december 2012 grundlagde MSO Institut for Sansetræning (Sensoric Training Institute) - en uddannelse henvendt til bl.a. skolesystemet, kunstverdenen, sundhedsvæsnet og erhvervslivet. Principperne er en videreudvikling af teorierne fra MSOs bog 'Sang, Dans og Slagsmål' (L&R Fakta -98) (Yderligere information om teorierne bag det oprindelig koncept kan fås i artiklerne At føle, Børn i Skolen, Personlig Udvikling Forbudt, Den Nødvendige Skole, Den Omvendte Æstetik, Har I glemt, hvordan man Lærer? og Sang, dans og Slagsmål. Se også beskrivelsen længere nede). Ordet sansetræning er udviklet af MSO i 90'erne som beskrivelse af den proces, der udspringer af arbejdet med integrationen af lyd, bevægelse og følelse. Som uddannet sansetræner lærer man at optræne både egne og andres sanser og benytte sanserne som middel til indlæring, livskvalitet, psykisk og fysisk balance, kreativitet og produktivitet. Som sansetræner bliver man uddannet i at overskue og lede kreative processer, producere events og kunstværker samt at bidrage i terapeutiske og didaktiske processer af enhver art. Det er gennem sanserne, vi oplever verden, og det er gennem sanserne, vi suger læring til os. Svage sanser er hovedårsagen til manglende trivsel og dårlig indlæringsevne. Sansetræning er derfor relevant som overbygning på
Erhvervsmæssig relevansUddannelsen er udviklet af Martin Spang Olsen (kendt for bl.a. Stuntskolen, Sang, Dans og Slagsmål, Center for Kreativ Handlekraft og TV Fra en Anden Planet). Uddannelsen kan bruges som overbygning på traditionelle kunst- og kropsterapiuddannelser, men også i rådgivende og pædagogiske sammenhænge. Som uddannet Sansetræner (sensoric trainer) opnår man:
Nærmere info på http://www.sansetræner.dk. Principperne bag sansetræningEftersom enhver oplevelse af virkeligheden sker gennem sanserne, er det oplagt at forstå sanserne som den port, hele livet passerer igennem. Som alt andet i kroppen kan sanserne sløves eller blokere ved forkert eller for lidt brug. En sådan 'afstumpning' af sanserne opstår som resultat af chok eller stress-tilstande, og tilstanden er ikke isoleret til voksne. Selv små børn kan lide af sløve sanser, hvilket kan udvikle sig til forringet indlæringsevne eller andre dysfunktioner. Heldigvis kan sløve eller blokerede sanser i reglen forholdsvis enkelt balanceres uden brug af medicin eller anden lægevidenskab. Ved hjælp af integrationen af lyd, følelse og bevægelse løsnes spændinger og stress-tilstande temporært, og i kombination med kognitiv forståelse, massage og evt. kostomlægning kommer sanserne relativt hurtigt tilbage til normal funktion. I de fleste tilfælde er udgangspunktet formentlig heller ikke en sygelig tilstand i sanserne, men blot ønsket om at kunne få flere (og bedre) ideer, lære hurtigere, forstå sin psyke og fungere bedre i det hele taget. Også her vil sansetræning være en vej til en mere optimal ydeevne, eftersom enhver inspiration, ethvert indtryk i det hele taget sker gennem sanserne. Og den gode nyhed er som bekendt, at sanserne kan trænes - ligesom det meste andet i kroppen i øvrigt. Hvad er sanser?Sanserne skal ikke forstås udelukkende som de fysiske sanseorganer; der eksisterer utallige måder, hvorpå sanser og følelser integreres i processer i krop og sind, som ligger langt ud over, hvad de fysiske sanser kan opfatte (f.eks. er det som bekendt muligt at se billeder for sit indre øje og forestille sig musik, man ikke kan høre). I det hele taget kan sanser og følelser ses som skabere af tilværelsen, eftersom alle indtryk går gennem sanser og følelser. Fortolkningen af vores indtryk er det, der skaber vores virkelighed, og dermed bliver veludviklede sanser vejen til en rigere og mere 'frivillig' virkelighed, hvor forfining af sanseindtrykkene også vil omsættes til forfinet virkelighedsopfattelse. Sanser er en elektromagnetisk kraft, der konstant tiltrækker indtryk og kontaktflader fra omgivelserne. Man skal ikke lære at sanse - man skal lære at lade være med at holde op med det. Sanser og følelser er integrerede og uadskillelige. Det giver derfor ikke mening at arbejde med følelser alene. Det er heller ikke muligt at adskille sanser og intelligens. Sanserne er vejen til at forstå verden med alt, hvad den indeholder. Det følgende er en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan principperne har været brugt i skolesammenhæng. Sansetræningsprincipperne indgår her som fundamentet i Den Ny Skole, der er beskrevet nærmere i bogen 'Sang, Dans og Slagsmål (L&R Fakta, 1998). Mange af metoderne stammer fra MSOs erfaringer med stuntundervisning på Stuntskolen, som han ledede fra 1984 - den lukning i 1997. Den Ny SkoleI Den Ny Skole benytter man døgnets bedste timer til at lære sig at lære. Det foregår gennem et komplekst system at specialdesignede sansetræningsteknikker udviklet af MSO, men baseret på traditionelle discipliner, såsom sang, dans, kamptræning, klassisk musik, akrobatik, massage, contact impro, tillidsøvelser, m.m. De traditionelle skolefag er kun tilgængelige om eftermiddagen - og på frivillig basis - de første 6 år. Herefter bliver de integreret i skolegangen, der dog fortsat vil have den kreativt-kropslige tilgang i højsædet. Dagens bedste timer bliver således brugt til at skabe forudsætning for den indlæring. Når det er på plads efter ca. 6 år, kan de traditionelle skolefag tilegnes på kort tid. Grundlaget for Den Ny Skole er enkelt: Det er sanserne, vi lærer med - og intet andet. Derfor skal sanserne fungere, før den effektive læring kan finde sted. De fleste skoler i Danmark har i dag ingredienser af Den Ny Skole, men endnu har ingen skole forsøgt sig med konceptet i sin rene form. Blandt de institutioner, der har benyttet sig af MSOs teorier om Den Ny Skole, er følgende:
Sang, dans og slagsmål Ideen med at blande de tre urgamle discipliner, sang, dans og slagsmål til et kreativt hele stammer fra oktober 1996 og var resultatet af en trilogi af kronikker i dagbladet Politiken, som MSO skrev i årene 1995-97. Senere blev teorierne samlet i bogen Sang, Dans og Slagsmål (se også næste afsnit) Sang, dans og slagsmål har eksisteret i alle kulturer til alle tider, og helt op til i dag fylder de tre aktiviteter enormt i samfundsbilledet. Som kulturbærere er sang, dans og slagsmål måske de vigtigste overhovedet. I sin mere abstrakte form kan de tre discipliner medvirke til at optræne hele sanseapparatet og dermed danne grundlag for forbedret indlæringsevne, kreativitet og personlig udvikling. I virkeligheden drejer det sig om noget så grundliggende som samspillet mellem lyd, bevægelse og følelse. I 1998 så den først voksenuddannelse inden for SDS dagens lys som et daghøjskolekursus på 2 x 4 måneder. I løbet af den tid blev eleverne undervist 6 timer om dagen 5 dage om ugen. Desuden var holdet på ekskursion i en uge. Her kunne undervisningen være helt op til 12 timer om dagen. (med endnu længere undervisningsdage). Året var inddelt i to moduler: Efterårsholdet lagde vægt på det pædagogiske og uddannede deltagerne i at formidle SDS til børn, forårsholdet koncentrerede sig primært om kunstnerisk udtryk. Det sidste hold blev færdiguddannet i 2001, og siden den gang har der ikke været uddannelse i SDS for voksne i Danmark. SDS har et meget forskelligt udtryk i børne- og voksenudgaven. I den børnevenlige form fylder stage fighten mest, mens voksenudgaven til gengæld indeholder en mængde improvisation og filosofi. Hos børn lægges vægten på legen og gruppedynamikken, hos de voksne på visualiseringerne og den personlige udvikling. Kronikkerne og bogen, der udkom i 1998, fik stor omtale i medier og fagblade, og i løbet af kort tid indgik dele af MSOs teorier i musik- og gymnastik undervisning på skoler landet over. MSO var således den første til at pege på følelser og sanser som årsagen til ubalancen i underskolen, ligesom det legende slagsmål og massage som en del af undervisningen er indført af ham (endda længe før SDS). Bogen I 1998 udgav forlaget L&R Fakta bogen ”Sang, Dans og Slagsmål”. Bogen introducerer blandingen af sang, dans og slagsmål som kreativt hele, men den er også en filosofisk bog, der placerer følelser og sanser som krumtapper i den menneskets udvikling. Bogen kan læses som en håndbog, en filosofisk udredning eller et politisk manifest. Den er endnu ikke oversat til andre sprog. Bestil bogen. Lærerne på Den Ny Skole Den officielle uddannelse af lærere inden for Den Ny Skole begyndte 5. oktober 1998 og sluttede sommeren 2002 med en ekskursion til Californien. Holdene var for de flestes vedkommende sammensat af folk med pædagogisk og kunstnerisk erfaring, der ønskede at benytte Sang, Dans og Slagsmål som et middel til optimering af sanserne. Omdrejningspunktet var sindet, dvs. følelser, tanker og stemninger og metoden var blandingen af lyd, fyfsik bevægelse og følelse. Opbygningen var i begyndelsen en daghøjskole, senere en aftenskole, men undervisningen foregik altid i dagtimerne fra 9.00 til 15.30 i 3-4 måneder. OUE er et system udviklet af MSO i 1999 som et supplement til SDS. Hvor man i SDS arbejder sig indefra og ud, gør man det modsatte i OUE. Dvs. man tager udgangspunkt i den til enhver tid tilstedeværende følelse, og arbejder sig derfra indad. OUE kræver således ikke SDS' åbenhed og sansning, men blot fysisk tilstedeværelse for at virke. Systemet er specielt designet til skadede eller eller på anden måde udfordrede børn, og det rummer ikke SDS-systemets mere transcendente processer. Teorien bag OUE kan opsummeres som følger: Tilbageholdt udadvendt energi skabes af følelser, der ikke får den kropslige udfoldelse, de er beregnet til. Vores følelser skal bevæges lige som alt andet i os. I en tilbageholdt og opdæmmet form kan energien blive destruktiv. I en selvdestruktiv udgave kan tilbageholdt, udadvendt energi være årsag til problemer som koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, motorisk uro, apati, spiseforstyrrelser og talrige andre psykosomatiske og psykosociale tilstande. Ved at tage udgangspunkt i "de yderste" af de tilbagholdtefølelser (typisk vrede) tvinger man sig ikke vej ind i et lukket sind, men arbejder i overensstemmelse med de følelser, som personen vælger at lægge for dagen på det pågældende tidspunkt. Undervisningen Nedenstående er den oprindelige invitation til undervisningsforløbene, sådan som de fremstod, dengang holdene stadig fandtes. Bemærk, at der ikke længere findes officiel undervisning i SDS. Metoderne kan læres i forbindelse med MSOs nyoprettede uddannelsesforløb, Sansetræner.dk. Sansetræning gennem vibrationer i kroppen – 3 måneders aftenskole 1998-2002 Dette er en invitation til et 12 uger langt forløb, hvor du med sang, dans og kamptræning som ledetråde vil bevæge dig gennem historien og kulturens mangfoldige udtryksformer - både som professionelle værktøjer og som middel til personlig udvikling. Forløbet: Så længe der har eksisteret mennesker har de trænet sang, dans og kamp. I takt med at følelser, sanser, lyd- og kropstræning er blevet adskilt, indgår sang, dans og slagsmål ikke længere integreret i vores hverdag. På kurset vil vi genoptage den klassiske sanse- og følelsestræning som et middel til fornyet kreativitet og vitalitet, men i en moderne udgave, hvor sanser og følelser involveres i alle aktiviteter. Du vil blive undervist i følgende fag:
Sideløbende med det daglige arbejde vil der indgå foredrag og arrangerede ekskursioner. Der vil også blive kortere forløb med diverse gæstelærere. Undervisningen: Martin Spang Olsen, Anders Holte og Catharina Nordlindh varetager den daglige undervisning - suppleret af Lone Rud, David Owe, Søren Lauenbjerg. Hjælpelærer: Munir Avn. Hvem kan deltage: Det er en forudsætning for optagelse på kurset, at du allerede har et grundliggende kendskab til sang, danse og kampkunst. Men kurset henvender sig i øvrigt til alle, der ønsker at arbejde med de tre udtryksformer som et samlet kunstnerisk og pædagogisk hele (dog primært for kursister i aldersgruppen 18 – 45 år med en god fysik). Job og uddannelse: Kurset sigter mod at give dig redskaber, inspiration og kompetence til videreuddannelse og formidling efter Den Ny Skoles principper, samt inden for alle øvrige kreative udtryksformer og kropsterapier. Undervisere: Martin Spang Olsen, Polyhistor. Privatuddannet i bl.a. kampteknik, stunt, stage fight, sang, dans, guitar, klaver, komposition, billedkunst samt diverse massageformer. Cand. mag. i musikvidenskab (med bifag i oldtidskundskab) fra Kbh. Universitet og Royal Holloway University (UK). Grundlægger af bl.a. Stuntskolen, MSO Stunt Team, Dansk Stunt Union, Nordsjællands Gong Fu Akademi, TV Fra en Anden Planet samt koncepterne Den Ny Skole, Operation Udadvendt Energi og Center for Kreativ Handlekraft. Anders Holte, Uddannet som sanger og korleder ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med speciale i stemme- og sangpædagogik. Desuden baggrund som forsanger i gruppen Paris Paris, samt adskillige jazzbands og vokalgrupper. solosanglærer på Kbh Universitet. Medlem af Radiokoret. Uddannet i Proces Inquiry®, Practitioner Level hos dr. Stephano Sabetti, Institute For Life Energy, USA. Catharina Nordlindh, danser, koreograf og danseterapeut. Diverse privatuddannelser inden for dans, bevægelse, teater, musik og kreativt udtryk. 25 års erfaring i formidling og udøvelse af samme områder. Bifag fra Højskolen for Legemsøvelser (Kbh. Universitet). Desuden uddannet hos dr. Stephano Sabetti, Instutute For Life Energy, USA, under temaet "Experience and Expression of the Trans-Form-ative Self". Praktiske oplysninger Daglig undervisning: Mandag til fredag fra kl. 9.00 - 15.30 |
|