Forlaget Rhosenvinn er sødt og blødt og smalt om sit liv (Emil Aarestrup)

Martin S. har skrevet en klassisk sonet, dog uden at holde sig strengt til det klassiske metrum. Faktisk er det lidt af et postulat, at digtet overhovedet skulle have noget med en sonet at gøre, men det er typisk for Martin S.’ koncept om antikunst, da digtet jo netop ikke er en sonet. Meget skarpt!

Når jeg går rundt i ensomhed
og grunder i min julefred
og sætter blad på nælde,
så sker det, næstekærligt bud
det trænges mig at brede ud,
bi lidt! jeg her fortælle:

Hvorledes vil du fremstå slank
og prydelig fra lænd til skank,
når alt er én stor delle?
Om du dog bare spise gad
lidt mindre af den fede mad
og færre øller bælle!

Men nej, du daler ned i skjul
og fej fortærer spæk og sul
og øl i maven hælde!
Men tøv en stund med mad i mund,
er du mon sund så trind og rund
alt som en julebjælde?

Kom dog i form, dit dovne drys!
du minder om et julelys
af smeltefedt og tælle.
Og så jeg gå og grunde må,
imens du bare tager på
I AL DIN FEDE VÆLDE!!!! ¹

Martin S. er for det danske kunstliv, hvad portugiserne var for Inkakulturen: et forstyrrende og aggressivt element, der ville udsuge den for alt liv og til sidst tage livet af den under modbydelige pinsler. Et skammeligt syn!
Forlaget Rhosenvinn 1995

¹ Ja, vi har jo nok alle en tendens til at tage lidt på i julen, så digtet kan finde anvendelse på mange forskellige familiemedlemmer. Kan dog kun anbefales til meget milde (og slanke) kærester. Gaven kan med fordel være et kurophold på et eller andet fjernt kloster, men naturligvis også bare noget Nupo-pulver, som jo i sig selv indeholder megen julestemning. Om sproget: ..”sætter blad på nælde” og …”daler ned i skjul” er forvanskede citater henholdsvis fra salmerne, ”Op Al Den Ting, Som Gud Har Gjort” og ”Glade Jul”. Salmer, som Martin S. ikke kender særligt godt.

 

Glædelig Jul 2001 og tak for det gamle

Martin S. (digter og filosof) konfererer i disse dage med alle landets parkbetjente, idet han er blevet hovedtaleren på Parkbetjentens Dag, der i år afholdes i en række af landets parker. Hovedtalen skal i år afholdes i Fælledparken i København, bag den store talerstol af sten, som Stauning i sin tid kunne få til at ryste, når han bøvsede. Martin S. har tænkt sig at tale om punkrock i Berlins undergrundsmiljøer, mens parkbetjentene holder på, at hans tale skal tage udgangspunkt i stauder. Tiden går og ingen vil give sig, men Martin S. har lagt op til et kompromis ved at love at inddrage også den allertidligste punkrock. Nedenstående digt kalder han ”En parkbetjent og en staude”, men det har indtil videre ikke bragt ham nogen steder.

Stille gråd forløser sjælen,
krampegrin gør ånden stærk.
Efter hulk og suk og vrælen
er det sundt at gå bersærk.

Begge dele bor i lænden
og kan få dig til at se,
at når sorg har grædt igennem,
kommer styrken ved at le.

Bare gå amok, for Fanden!
Skær dit grin til benet her!
Las os mærke knoglemanden,
der i vandvid går og leer. ²

Hvem ved, måske morgendagen vil bringe en ny Martin S., renvasket og forfinet i manérerne? Man har lov at håbe. Indtil da, Glædelig Jul.

Forlaget Rhosenvinn 2001 – så gode som nye!

²Gaven er naturligvis en gammeldags le med træskaft – dette pragtfulde værktøj, som ydede generationer af danskere et beskyttende leje i vinterkulden. Denne urgamle teknologi fra fordums storhed, nu ydmyget og glemt, hvilende under mulde, hånet af en ufølsom nutid, kun lidet anende dens hårde slid som selve forudsætningen for nuets eksistens. Et le-skafts svaj er som vintermånens kærlige favntag med sommernattens brise, og skæret er kærlighedens skarpe visdom i mulmen skjult. Sælg aldrig din le! Dø hellere før! En mands le er som rosens torne, yndefulde, men hvasse mod uvelkomment gæstebud. En le, med andre ord, heraf henvisningerne til ”at le”, der jo betyder at slå med le. Bemærk også de subtile henvisninger til Dødens Engel, hvis kranium som bekendt altid ler. Opfordringen til at gå bersærk kræver kendskab til modtagerens have, men passer nok på de fleste.

 

Glædelig Jul 2001 fra Præriens Skrappe Drenge (Forlaget Rhosenvinn)

Det er blevet vinter på forlaget Rhosenvinn, forstået på den måde, at vi nu kigger i stjernerne efter varsler, udhugger en kano af en træstamme og laver kakao med skumfiduser. ”Sæt dig her hos os”, synger vi, og sjældent har man hørt så mange synge med. Sikke en klang! Redaktionens mandskor synger med fuldtonende tenorer, tiden standser og alle er stolte. ”Se en spurv”, synger vi stolt, og så skal vi hjem. Ikke mere hurlumhej, hjemme venter en stolt familie, bestående af brødre, søstre og fire nevøer, der alle synger med, og når der synges, opstår glæde. Alt det, og meget mere, kan du høre mere om en anden gang. Lige nu gælder det digteren Martin S.’ underfundige digt, ”Hanegal”, som her synges af en emu, du ved, de store australske fugle af strudse-familen. Det lyder sådan her:

Det er så rart at vide, at du nyder din musik,
når du skal fylde rum og kroge med din kunsts mystik.
Til gengæld er der ikke megen sjov ved måden, du
har valgt at lade alt stå til i hjørnet af din stu’.
Det minder om en losseplads for gammelt udslidt skrot -
hvad ligner det med sådant rod her i din tankes slot?
Du mangler helt respekt for bånd og cd’s ve og vel,
du roder kækt og viser frækt kun omsorg for dig selv.
en cd skal ha’ rum for eftertankens stille stund,
hvorfra vi blidt kan løfte den og kysse den på mund.
Med blottet hoved lytter vi højtid´ligt til dens sang
og står så musestille indtil allersidste klang.
Vi løfter den med lillefing’ren i dens lille hul
og bærer den forsigtigt ud’n at tabe den på gulv.
I coveret vi lægger den, slår sagte låget i
og stiller så i kassen hen dens stille melodi.
Det er så lidt, de be’r om, og her kan du hjælpe dem:
Løft hver en cd til dit bryst og lad dem få et hjem!! ³

Martin S. kokkererer, og nu skal han lave os en rundtenom med spegepølse på 1x1 meter. Det bliver vist den største rundtenom, redaktionen nogen sinde har spist. Vi spiser fra hver sin side, og til sidst mødes vore munde i et kys. Den, der kommer sidst, bliver viklet ind i en skive spegepølse og lagt i arkivet. Dét er jul for os.

Forlaget Rhosenvinn 2001 er nok så meget er forlag som det er et moralsk imperativ. Så vidt vi husker…

³Det lyder måske som en meget beskeden gave, men en kasse (eller rettere: Et hjem) til ens cd’er er et glimrende bud på en julegave til et eller andet farveløst familiemedlem, der ikke kunne nosse sig sammen til at ønske sig noget overhovedet, men som alligevel er taktløs nok til at møde op og tage for sig af både gåsesteg og rødkål. Giv dem en kasse til cd’erne, helst lige i nakken, mens de sidder med en kop kaffe og et stykke hjemmelavet konfekt. Det kan måske lære dem at få skrevet den ønskeseddel i tide!

 

Forlaget Rhosenvinn kalder til national samling 2001! Nej, forresten, nu er der frokost….

Martin S! Åh, der er en klang af vilde hindbær i dit s navn, en duft af løfterige sommerdages vingeslag. Du friheds kaldenavn: Martin S., Martin S. (…) Ovenstående er et uddrag af Martin S.’ lejlighedsdigt, ”Ode til Martin S.” som han i ramme alvor mente ville egne sig til denne pakke. Som han sagde: ”Man skal jo ikke præcis kunne gætte, hvad der er i pakken…” Behøver vi sige mere? Fire hærdebrede forlagssekretærer senere fremkom kan med nedenstående kun lettere forslåede digt om Gud-ved-hvad.

Kanden skinned’ flot,
da den
blev med blåt
af muselmænd
malet og kom godt
på plads
i et slot,
nej, et palads!
Længe mener
jeg
den stod,
før en tjener
sig
tillod
den at stjæle!
Fra sit land
tog den fæle
muselmand!
Det er godt,
det nu ka’ end’
med at skrot-
tet nu igen
ka’ bli’ set og få
en mass’
plads
og stå
til kop og glas.⁴

Forlaget Rhosenvinn fortryder ikke sine fejl. Hvorfor skulle vi?

⁴Muselmalet kongeligt porcelæn er dyrt, javist, men skønhed er en glæde for livet, så bare kom i gang! Kanden bør være mindst hundrede år gammel (ellers er det virkelig ikke noget at komme med), og den skal stå til det stel, som modtageren allerede har (som det fremgår). Det kan vel ikke være så svært. Næh, det svære, det er sandelig alle de fine rim. Dét kræver en mester som Martin S. (eller til nød Emil Aarestrup).